openSUSE Tumbleweed

Avanceret operativsystem til arbejdsstationer og servere

Med Tumbleweed behøver du ikke at træffe svære valg mellem de ting, du værdsætter – enten frihed eller sikkerhed, kontrol eller tryghed, teknologi eller stabilitet. Tumbleweed lader dig både blæse og have mel i munden!

Download

Spil

Tumbleweed giver brugerne den nyeste gaming-relaterede software. Da Linux-understøttelsen af gaming forbedres lynhurtigt, er det et vigtigt aspekt for at få en glidende, højtydende og problemfri oplevelse i dine yndlingsspil.

Kontinuerligt opdateret

Du installerer det én gang og har glæde af det for altid. Du behøver ikke længere bekymre dig hvert halve år om massive systemopgraderinger, der risikerer at ødelægge dit system.

På forkant

Du modtager hyppige opdateringer, der ikke kun lukker sikkerhedshuller eller retter fejl, men som også bringer de nyeste funktioner og tiltag direkte til dig – herunder de nyeste kerner, opdaterede drivere og de seneste versioner af skrivebordsmiljøer.

Stabil

Opdateringerne testes grundigt efter industrielle kvalitetsstandarder ved hjælp af en build-service, som andre Linux-distributioner misunder os for. Ikke nok med at hver ny version af en pakke testes individuelt; forskellige klynger af versioner testes også mod hinanden for at sikre, at dit system er internt konsistent.

Let at bruge

Med en enkelt kommando kan du opdatere tusindvis af pakker, rulle tilbage til sidste uges snapshot, spole frem igen og endda få et smugkig på kommende udgivelser.

Fungerer fint sammen med din hardware

Takket være dens banebrydende og gennemtestede natur understøtter Tumbleweed din hardware og dine enheder som få andre Linux-distributioner, hvilket gør den til en fantastisk installation på både stationære og bærbare computere.

Pålidelig

Skulle der opstå noget uønsket, kan du altid rulle tilbage til en tidligere tilstand og finde dine filer og programmer nøjagtigt, som de var før en ujævn opdatering.

Sikker

Bygget på de nyeste kerne-udgivelser, kompileret med de seneste rettelser mod Spectre- og Meltdown-sårbarheder og med firewall og stramme sikkerhedspolitikker aktiveret som standard – din sikkerhed er dækket ind fra første sekund.

Kraftig

Ved at udnytte teknologier som openSUSE er berømt for – såsom filsystemet Btrfs, kommandolinjeværktøjet snapper samt det gennemtestede ”kontrolpanel” YaST – giver Tumbleweed dig fuld kontrol over dit system, så du kan definere dine indstillinger én gang for alle. Du skal ikke længere bekymre dig om et system, der forstyrrer din arbejdsgang.

Står på fast grund

Tumbleweed bygger på årtiers brug, test og fejlfinding foretaget af hundredvis af superbrugere, udviklere, systemadministratorer og krævende brugere, der ikke har råd til at sætte deres arbejdsgang på spil. Tumbleweeds robusthed er indlejret i mange af de centrale pakker, hvis DNA stammer fra den hæderkronede SUSE Linux Enterprise Server.

Intel eller AMD 64-bit stationære, bærbare og servere (x86_64)
Offline aftryk (4.3 GiB)
Netværksaftryk (382.0 MiB)
Intel eller AMD 32-bit stationære, bærbare og servere (i686)
Offline aftryk (3.4 GiB)
Netværksaftryk (312.0 MiB)
UEFI Arm 64-bit servere, stationære, bærbare og SBC'er (aarch64)
Offline aftryk (3.7 GiB)
Netværksaftryk (407.1 MiB)
PowerPC servere, little-endian (ppc64le)
Offline aftryk (3.2 GiB)
Netværksaftryk (134.2 MiB)
IBM zSystems og LinuxONE (s390x)
Offline aftryk (2.7 GiB)
Netværksaftryk (184.1 MiB)
Vi har også Minimal Virtuel Maskine, Live, OEM-billeder til hardwareleverandører. aftryk. Se på Alternative downloads!

Valg af medie som skal downloades

Offline-aftrykket anbefales typisk, da det indeholder de fleste af de pakker, der er tilgængelige i distributionen, og ikke kræver en netværksforbindelse under installationen.

Netværksbilledet anbefales til brugere med begrænset båndbredde på deres internetforbindelser, da det kun downloader de pakker, de vælger at installere, hvilket sandsynligvis vil være betydeligt mindre end 4,7 GB.

Lette måder at skifte til openSUSE Tumbleweed

Hvis du allerede kører openSUSE, kan du opgradere ved at boote fra DVD/USB og vælge opgradering, eller udføre en 'Online-opgradering' med et par kommandoer. Instruktioner for opgradering.

Fra en ældre version eller anden Linux-distrio Fra Windows Fra macOS
Brænd en DVD i Linux. Brænd en DVD i Windows. Sådan brændes en DVD i macOS.
Opret en opstartsbar USB-pen på Linux. Opret en opstartsbar USB-pen på Windows. Sådan laves en boot-USB nøgle på macOS.
  • 2 Ghz dual core processor eller bedre
  • 2GB fysisk RAM + yderligere hukommelse til dine opgaver
  • Over 40GB fri plads på harddisk
  • Enten et DVD drev eller USB port til installationsmediet
  • Internetadgang er nyttig og er nødvendig for netværksinstallation

Verificér din download inden brug

Mange applikationer kan verificere checksummen for en download. Det kan være vigtigt at verificere din download, da det bekræfter, at du virkelig har den ISO-fil, du ønskede at downloade, og ikke en eller anden ødelagt version.

For hver ISO tilbyder vi en checksumfil med den tilsvarende SHA256-sum og en signaturfil med en kryptografisk signatur.

For at sikre integriteten af den downloadede fil kan du bruge sha256sum til at verificere checksummen og gpgv til at verificere den kryptografiske signatur.

Det skulle være AD48 5664 E901 B867 051A B15F 35A2 F86E 29B7 00A4

For mere hjælp med at verificere din download, læs Hjælp med tjeksummer